fredag den 6. december 2013

Indret uden grænser

Her i disse decemberdage hvor julefrokoster, orkanen Bodil og Mandelas dødsfald fylder overskrifterne, ser vi overalt at folk står sammen for at hjælpe og støtte hinanden. Både de festlige sammenkomster, de store naturkatastrofer og tab får os til at rykke nærmere sammen, og skabe en form for fælles rum. Som regel går der desværre ikke lang tid, før vi er tilbage i hverdagen - og igen har nok i os selv og vores eget. 
Netop oplevelsen at et fælles rum, er en vigtig ingrediens i den måde vi bor og lever på. Det gælder både det fysiske og mentale rum - i vores egen bolig, men også i de rum der er mellem vores boliger. Ved at skabe uderum og miljøer, som inspirerer og inviterer til ophold og  socialt fællesskab, kan vi hylde fællesskabsfølelsen og næstekærligheden.
Så tænk over hvordan omgivelserne omkring din bolig opleves - og skab en stemning som får både dig selv og naboerne til at føle sig velkomne og godt tilpas. Lige netop nu, er der mulighed for at tænde et ekstra lys i lanternen ved døren - og i vinduet.

Svære ting vil altid virke umulige, indtil de er gjort
                                                                                          - Nelson Mandela

Ingen kommentarer:

Send en kommentar