mandag den 30. september 2013

Småt og smukt

Kan du bedst li´ at bo stort eller småt?  Og hvilken størrelse har din drømmebolig: Et stort og prangende palads eller en lille cosy hytte? Hvad fungerer bedst for dig, har du nogen sinde tænkt over det? Sikket et sted midt imellem - som størstedelen af os bor i.
Det siger meget om os, hvilken størrelse bolig vi er tiltrukket af, og føler os godt tilpas i. Det afhænger i høj grad af hvem du er, hvordan du lever dit liv og hvor meget du fylder. Ikke kun kropsligt. For store rum kan få os til at føle sig små og ensomme - hvorimod for små rum kan få os til at føle os indespærrede og urolige.
Store boliger + store rum giver god plads - men ikke nødvendigvis god trivsel. Selv har jeg erfaringer fra begge typer boliger: Den store prangende og den lille hyggelige. Og da jeg personligt er den type, som trives bedst med at have overblik og kunne overskue situationen, fungerer jeg bedst i en mindre bolig - hvor alle rum udnyttes, og hvor der ikke er mere (både plads og ting) end der bruges. Til gengæld er det afgørende, at der er godt dagslys, udsigt og plads udenfor. Det er med til mentalt at udvide boligens størrelse.
En lille bolig kan sagtens byde på en masse personlighed, rumlige og smukke oplevelser - se bare artiklen Småt og smukt herover fra BoligLiv. Hvor keramiker Susan Liebe har skabt et kreativt og stemningsfuldt univers, med kærlighed til farver og finurlighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar