torsdag den 2. januar 2014

Stemnings-projekter


Så kom jeg i gang med de små stemnings-projekter derhjemme. Alle de der halvfærdige løsninger som lige skal fikses eller repareres. Endelig kom forhænget i soveværelset op, den ødelagte lampeskærm i stuen blev skiftet, og billederne på arbejdsværelset blev hængt op. Det kræver så lidt - men føles så godt. Det er med til at løfte stemningen - i rummene og i mit indre.  
Christians Kirke - Christianshavn
Vi er ikke ude i et nytårsfortsæt her, men det er noget jeg som regel gør i dagene efter nytår - fordi jeg har lyst. Det får mig til at tænke på det fine budskab som præsten fortalte om nytårsnat i den smukke Christians Kirke på Christianshavn. Han rådede os alle sammen til at tænke ud over os selv i vores ønsker for det nye år. Tænke på hvad vi kan gøre for hinanden i fællesskabets ånd. I stedet for altid kun at have fokus på eget behov.

Så mon ikke man lige skulle se, om der er nogen i omgangskredsen, der har brug for hjælp til at få lavet nogle stemnings-projekter. 


1 kommentar:

  1. Ååååh, Janne, sikke dog det SMUKT blogindlæg ♥

    Stemningsprojekter er vidunderlige. Det er så skønt lige at få fixet det, der har irriteret en længe. Så er der renset ud i de negative energier og gjort klar til noget nyt og smukt.

    Rigtigt godt nytår til dig. Glæder mig til at se dig snart igen.

    Kærlig hilsen Susanne

    SvarSlet