tirsdag den 19. januar 2016

Mere om online indretning

Hjælp dig selv - og få det skub du har brug for. Hellere nu end i morgen. Det er tid til at skabe et hjem der nærer dig, og som giver dig tryghed og overskud. 

Mange går rundt med en masse ideer om hvordan drømmehjemmet ser ud. Alligevel lykkes det ikke rigtig at få det skabt. Du vil det hele, bliver inspireret overalt - eller også har du måske givet op. Hvor skal du starte, og hvordan går du i gang? 

Måske havde du aldrig tænkt at du egentlig havde brug for professionel hjælp til at indretningen, men hvorfor ikke få den håndsrækning du har brug for, når det kan gøres så let?

Få hjælp til at få overblikket, og få omsat dine drømme til virkelighed. Det kan lade sig gøre. 

Indretning online er en service, der gør et muligt at få hjælp uden at skulle have besøg. Med 20 års indretnings erfaring - heraf 8 år med online indretninger - tilbyder vi en service med lige så meget nærvær, som ved et personligt besøg. Se her hvad det koster.

Hvordan foregår det?



Send en mail med en tegning og nogle mål på rummet - og et par fotos her. Beskriv kort dine tanker og udfordringer. Senest en uge efter modtager du en færdig planløsning med beskrivelse af ideerne - direkte i din inbox. Udover planen får du også en beskrivelse af løsningen, samt forslag til de udfordringer du stod med. Det kan være links til forhandlere. Udfordringerne kan være hvad som helst f.eks.:

* Placering af møbler
* Manglende sammenhæng
* Forslag til belysning
* Opgradering af et rum 
* Forslag til farver 
* Mere personlighed i indretningen
* Nyt køkken med enkle ændringer
* Mere indbydende entre
* Ideer til børneværelse
* Ideer til opbevaring

Det forslag du modtager, er lavet med et personligt engagement, og med en stor portion af indlevelse og forståelse. Som udgangspunkt indretter vi med det ting du har i forvejen, og kommer med forslag til tilbehør der løfter oplevelsen og indretningen af dit hjem. Læs mere her.

Gør det let for dig selv - det bliver ikke billigere eller lettere. Skriv en mail her - og overlad resten til os. Du kan også hjælpe én du holder af med et gavekort til indretning.

Herunder er nogle eksempler på online planløsninger. 





tirsdag den 5. januar 2016

Et Frirum i Valby

Original Indretning går et skridt videre - og bliver pr. 1. marts 2016 til:





Der er en ny start for alting. Det nye år er lige startet, og det er endelig lykkedes mig at finde et lokale, som kan være den kreative ramme om alle de aktiviteter jeg gerne vil med indretning; tegne, skrive, mødes med kunder, holde kreative workshops, udstille, udvikle, holde events mm. 

Frirum bliver overskrift og navn på både blog og tegnestue. Tanken er, at det skal være med til at gøre min indretnings-service mere synlig, lettilgængelig og konkret.  

Tid til nye tiltag og drømme der skal udleves. 


Frirum bliver mit eget fysiske frirum, og et sted til inspiration og udfoldelse. Det bliver en legeplads for nye ideer, et værksted og et uformelt mødested for alle som har lyst til at lade sig inspirere. Der bliver også mulighed for at booke konsultationer i butikken, dvs. at du kan komme ind og få en snak om indretning - og få løst de udfordringer du står med lige nu. På den måde bliver det også dit Frirum

Frirum får sin egen blog, som der også bliver linket til her fra bloggen.  Så hvis du ikke har mulighed for at kigge forbi, vil du kunne følge med på bloggen om de forskellige aktiviteter. Original Indretning vil fortsat eksistere, men bliver ikke fodret fra 1. marts 2016. 

Frirum ligger i Valby ved København, tæt ved mit eget hjem, og d. 1. februar overtager jeg officielt lokalet. Omkring 1. marts inviterer jeg til en lille åbnings-reception, som jeg kommer nærmere ind på senere. 

Frirum er også navnet de klummer, jeg skriver i beboerbladet 3B.

Ved siden af fortsætter jeg med at med alle de besøg og opgaver jeg hele tiden har gjort - også online. Så kontakt mig endelig hvis du har brug for hjælp, sparring, inspiration og/eller overblik.

Jeg glæder mig meget til alt det nye,  og du skal være så velkommen til at kigge forbi.