fredag den 29. august 2014

Unika med kant

Der går lang tid mellem jeg bliver forført af noget der har med møbler at gøre. Men det blev jeg altså i går. Tjek lige ham her: Davids Redesign - og få en oplevelse. En sand tryllekunstner. Jeg er vild med hans stil, og jeg synes han er total gennemført. Hør bare musikken på sitet. Et mix af humor, skønhed, mod, trylleri og fandenivoldskhed. Det har vi brug for - og det tilfører indretning en dybere mening. Som han selv skriver: 
Jeg skaber en smuk verden.
 - og det har vi brug for. Upcycling og redesign kan godt blive lidt langhåret - men ikke her. Der er så meget inspiration at hente her - følg ham på Facebook her: Davids Redesign . Han har et kreativt værksted i Silkeborg, så jeg må vist lige en tur forbi Jylland på et tidspunkt.


Billede: Davids redesign
Få tilført autencitet og personlighed i kraft af de anvendte genbrugsmaterialer. 
"Upcyclede" møbler er kendte begreber i blandt andet Amerika og Holland, mens Danmark lader vente lidt på trenden. Vær på forkant med design-scenen og tilfør dit hjem eller forretning et sikkert samtaleemne. 

For godt til skrot

Gratis møbler og andet godt. For noget tid siden stødte jeg på Afhent.dk, som er en portal hvor du kan giver dine ting væk helt gratis - f.eks. møbler. Dvs. at du også gratis kan anskaffe møbler og alverdens andre ting og sager. Fra byggematerialer, haveredskaber og bøger til elektronik, antik og møbler. Ideen om genbrug er kommet for at blive.



Hvorfor smide gode ting ud, når andre kan have glæde af dem? Det er godt for miljøet, pengepungen og samvittigheden - og du sparer en tur på genbrugspladsen. En smuk tanke. Læs meget mere her.

tirsdag den 26. august 2014

Skønnere skole


Jeg bliver så glad, når jeg ser kreative og visionære tiltag som handler om glæde, fællesskab og udvikling. Det er det Skøn Skole kan. Tjek hjemmesiden - og find inspiration til forskønnelses-projekter. Mage til engagement og samarbejde mellem elever skal man lede efter. I mine øjne er det en suveræn måde at udvikle kompetancer og ansvar på. Der er ingen tvivl om, at når eleverne selv er med til at skabe rammerne for deres fællesrum og læringsmiljø - og ser resultaterne af deres arbejde - får de et mere personligt forhold til dem - og passer derfor bedre på.

DSC_7643
Jeg har før skrevet om Skøn Skole, og gør det med glæde igen. Jeg er selv netop involveret i et skoleprojekt, som jeg senere viser billeder og beskrivelse af her på bloggen. 

Jeg tror det er vigtigt, at fjerne fokus fra skolereformen, og fokusere mere på at bakke om op om den, ved f.eks. at skabe inspirerende og smukke rum til både læring og kreativitet. Thumbs up for lærerne som tager initiativ til netop det.

tirsdag den 19. august 2014

Indretnings workshops

Har du brug for forandring i dit liv - og nye ideer til dit hjem? Så har du mulighed for at få inspiration og konkrete råd på en række workshops der starter i september. Det handler om glæden ved personlig indretning.

Lad ideerne få frit løb, og få hjælp til at sortere i dem. Der bliver tid til at gennemgå dit personlige projekt, og det er tanken, at du får nogle værktøjer og konkrete forslag med hjem. Du bliver klædt på til at blive din egen indretningsarkitekt.


Hver workshop har et overordnet tema, og lad det være sagt med det samme: det handler ikke om trends, møbler og mode, men om en tidløs tilgang til indretning, med fokus på at skabe nærende og unikke løsninger. Vi forsøger at fange tidsånden, og kommer ind på emner som kreativitet, genbrug, poesi og energi. Temaerne er:

Ukompliceret indretning
Du er som du bor
Stress-frit hjem
Indretning rum for rum
Bliv din egen indretningsarkitekt.


Se mere og tilmeld dig på FOF Køge, kreative kurser, Original Indretning. Ses vi? 

søndag den 17. august 2014

Halv retro-camp

Jeg må lige vise jer denne skønne reklame, jeg faldt over på en Norsk hjemmeside. Siden hedder WebStash, og jeg kan varmt anbefale at tjekke den ud. Ideen med at bruge halve campingvognene som rum til at vise de nye retro-tapeter, er helt fantastisk. 

Selvom tapeterne fra DecorMaison er ret lækre, er det stemningen og ideen jeg faldt for. Se hele artiklen her

I mange år har jeg selv haft en drøm om at eje en lille campingvogn - og jeg skal da lige love for at drømmen blev vækket til live igen. 

tirsdag den 5. august 2014

Lev kreativt

At leve kreativt gør dit liv sjovere, mere interessant og nuanceret. At leve kreativt gir dig flere oplevelser og udfordringer. At leve kreativt kan være et bevidst valg du gør dig, men det kan også være kommet af nød. Forstået på den måde, at du har måttet finde kreative løsninger på et specifikt problem. Ofte i forbindelse med en mangel. Det kan være pengemangel, pladsmangel eller tidspres. 

Kreativitet er en stor del af hverdagen:  at skabe et lækkert måltid ud fra det du lige har i køleskabet, at sammensætte et personligt outfit ud fra det der er i skabet - og selvfølgelig at skabe hjem og indretninger, med det inventar du har i forvejen. I min optik forsvinder lidt af kreativiteten når alt er muligt. Dvs. hvis du kan købe dig til det hele. Jeg bliver selv bedst udfordret på min kreativitet når der er begrænsninger - det gælder både privat og/eller professionelt. 

Det kreative udtryk fungerer bedst når det udtrykker en overraskende sammensætning, og når der er et personligt udtryk bag - og helst med et twist af humor eller skævhed.
Jeg var så heldig at have besøg af Susanne fra Mit Krearum forleden. Hun havde lavet denne lille skønne collage til mig. Hun er et af de mennesker som bevidst har taget en beslutning om at leve kreativt. Og sikke en forandring hendes liv har taget siden. For hende var det en fagre nye verden der åbnede sig. 

Læs meget mere om hendes kreative rejse - hjulpet godt på vej af Julia Camerons bøger om kreativitet - og bliv inspireret. Eller læs om hvordan mine egne collager længe har været en stor del af min kreative verden. God rejse på din kreative rejse.