Har
du brug for forandring i dit liv - og nye ideer til dit hjem? Så har du mulighed for at få inspiration og
konkrete råd på en række workshops der starter i september. Det
handler om glæden ved personlig indretning.
Lad ideerne få frit løb, og få hjælp til at sortere i dem. Der bliver tid til at gennemgå dit personlige projekt, og det er tanken, at du får nogle værktøjer og konkrete forslag med hjem. Du bliver klædt på til at blive din egen indretningsarkitekt.
Hver workshop har et overordnet tema, og
lad det være sagt med det samme: det handler ikke om trends, møbler og mode,
men om en tidløs tilgang til indretning, med fokus på at skabe nærende og unikke løsninger. Vi forsøger at fange tidsånden, og kommer ind på emner som kreativitet, genbrug, poesi og energi. Temaerne er:
Ukompliceret indretning
Du er som du bor
Stress-frit hjem
Indretning rum for rum
Bliv din egen indretningsarkitekt.
Se mere og tilmeld dig på FOF Køge, kreative kurser, Original Indretning. Ses vi?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar