onsdag den 25. februar 2015

Helt på Plads

Et originalt og kreativt boligprogram har ramt tv: Helt på Plads. Kenneth Malev fra Smart-rooms og Kalle Thesbjerg fra Designbykalle optimerer kubikmeter i stedet for kvadratmeter. De hjælpes godt på vej af deres dygtige håndværkere. Et sandt dream-team, som man godt gad ha besøg derhjemme.

De tryller med små og komplicerede rum - og skaber fantasifulde løsninger der løfter rummene til en helt anden oplevelse. De rydder op, tænker funktionelt og skaber næsten eventyrlige rum. 


Optimeringseksperter


De ser de muligheder du ikke selv ser - og de ser igennem rodet. Fuldstændig ligesom jeg gør når jeg hjælper kunder med at komme på plads. I udsendelserne ser vi gang på gang hvordan boligen er en kilde til stress, fordi vi har for mange ting omkring os. Vi mister simpelthen overblikket. Et hjem med (for) mange ting kræver mere oprydning/tid og det skaber støj for vores tanker og øjne. Vi ved det godt, og har hørt det før - men alligevel har vi så svært ved at gi slip, og få styr på det.

Sagt med det samme- det er ikke DIY projekter der bliver skabt.. Det kræver en håndfuld dygtige håndværkere  - men lad dig inspirere - og oplev at alt virkelig er muligt. 

Se programmerne og mærk glæden ved at forvandle rum - og ved at eje mindre. 

tirsdag den 17. februar 2015

Farver flytter fokus

Ikke alle rum er lige lette at indtage. Skæve vægge, forskellige niveauer, lav loftshøjde og lidt plads kan være nogle af udfordringerne. I dette teenage-værelse var alle udfordringer samlet i eet rum. Hvad gør man så for at få rummet til at fungere? Skab rum med farver - og gi den en på opleveren..
Lydia er 15 år og hun ville gerne have hjælp til at få et hyggeligt og piget rum, hvor hun havde lyst til at opholde sig - også med venindene. Før var der ikke nogle gode steder at sidde - og rummets største kvalitet - gulvpladsen - blev ikke brugt. Værelset ligger på første sal i en gammel gårdbygning, og det er begrænset med dagslys i den midterste del af rummet.   

Vi startede med at give den fuld gas med farverne på to af væggene - så begge rum (ophold og soveværelse) opleves i en sammenhæng. Samtidig lagde vi bløde tæpper og puder på gulvet, som fungerer som siddepladser. Reolerne blev tilpassset, så de kunne stå under skråvæggene. Til sidst placerede vi et lille bord og en lampe midt i rummet, så niveauforskellen kan bruges til sidde på.
Den sidste del af rummet fik et par nye stole på hjul, som bruges rundt om det lille bord. Og Lydia satte en lyskæde op i vinduet, som hygger om aftenen. Med ret små midler, er det lykkedes at indrette et superhyggeligt og indbydende rum for Lydia og veninderne. Og ved at bruge en kraftig og saftig farve, har rummet fået en hel anden energi og stemning.
  

tirsdag den 3. februar 2015

Go small, think big, be happy


Jeg er vild med tanken om at bo mindre - og kun omgive sig med det man har brug for,og lyst til at leve med. Der skrives rigtig meget om det emne, og flere og flere vælger at prøve det af. Af en eller grund har det også altid tiltalt mig at bo småt og overskueligt - duften af frihed.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere på denne amerikanske blog om glæden ved at leve småt - meget småt. Rowdykittens hedder den, og den er værd at besøge, hvis du drømmer om at leve mindre og lettere. Der er utallige andre blogs om samme emne !

Kvinden som har bloggen hedder Tammy Strobel. Hun er forfatter og fotograf, og bor i dette lille mobile hjem med sin mand. Hun både beskriver og fotograferer livet i deres lille bolig - om friheden og glæden ved at være uden bånd. En blog og en livsstil til inspiration.