Viser opslag med etiketten poesi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten poesi. Vis alle opslag
onsdag den 7. juni 2017
Rum i balance
Etiketter:
DIY,
enkelhed,
forandring,
før og efter,
glæde,
indretning,
kreativitet,
less is more,
nærvær,
oplevelse,
poesi
fredag den 31. marts 2017
10 steps til let indretning
Her er 10 punkter, som du kan være opmærksom på, når du er i indretnings-mode, men samtidig fornemmer et pres eller en usikkerhed, der tit følger med.
Vi vil så gerne gøre det rigtigt og vise, at vi har styr på tingene. Og vi vil gerne have hurtige og nemme løsninger, der samtidig er billige, unikke og originale
Lidt af en udfordring som umiddelbart virker umulig. Men min erfaring siger mig, at det faktisk kan lade sig gøre. Det kræver bare noget af dig på en anden front. Nemlig ændringer i dine vaner og tanke-sæt.
Gennem mine 20 år som indretningsarkitekt, er der nogle gennemgående punkter jeg råder mine kunder til at have fokus på, når jeg hører, at de kæmper med indretningen.
![]() |
| Billede er fra Floradania marketing |
Dybest set handler det om ikke at tage indretning så alvorligt, så det bliver stressende og krævende. Du kan hjælpe dig selv lidt på vej ved at være opmærksom på at:
Alt er tilladt - der er ikke noget, der er forkert
Turde mere - og prøve noget nyt
Lege og eksperimentere mere
Slappe af - det haster ikke
Tage et lille skridt ad gangen
Give slip på ting og dårlige vaner
Nyde processen, så kommer resultatet af sig selv
Intet er permanent
At finde systemer og rutiner der fungerer.
Acceptere tingene som de er - overgiv dig til omstændighederne
Når alt dette er sagt, så er vi jo godt nok kommet til den årstid, hvor der skal forandres og fornyes. Og det skal vi ikke snydes for. Men måske behøver du ikke fare ud og investere i en masse nyt, måske har du allerede alt det der skal til. Sæt det sammen på en ny måde
Glem ikke hvad friske forårs blomster kan gøre for humøret og for indretningen. De løfter energien, og giver fornyet liv og glæde med deres farver og dufte - ren poesi. Når jeg kun har 100 kr tilbage, bruger jeg dem gerne på friske blomster.
Vent ikke på at blomsterne kommer fra andre, men forkæl dig selv - eller en du holder af.
Etiketter:
blomster,
energi,
farver,
forandring,
glæde,
hjem,
indretning,
natur,
poesi,
tips & ideer
tirsdag den 7. februar 2017
Skab rum
Som så meget andet lyder det bare mere poetisk på engelsk: Create Space.
Meningen er den samme, det handler om at skabe plads og luft i vores liv. På alle måder. Så der bliver plads til det vigtige - til det der betyder noget - til ingenting. Det er her det magiske sker.
Skab mellemrum hvor du kan - både fysisk i din indretning, men også mentalt i dine tanker. Lad ting få plads omkring sig, så de kan træde frem og blive set. Så det ikke ender i kaos og uoverskueligt rod.
Det gælder også i noget så banalt som nyhedsmails. Jeg modtager efterhånden ganske få nyhedsmails, men Bronnie Wares er en af dem jeg med glæde modtager. Fordi jeg synes den skiller sig ud. Den seneste hedder noget så inspirerende som: Create Space
![]() |
| 7 ways to create space - Bronnie Ware |
Bronnie Ware er en australsk forfatter, som blev kendt på at skrive om sine oplevelser med at passe alvorligt syge mennesker i deres sidste tid. Den handler i virkeligheden om hendes egen livsrejse og de mange private op-og nedture hun selv gennemlevede på samme tid. Bogen har fået enorm succes på verdensplan - og med god grund. Den hedder:
The Top Five Regrets of the Dying: A Life Transformed by the Dearly Departing
En smuk, rørende og meget personlig bog, som på trods af titlen er utrolig livsbekræftende. Jeg glæder mig så meget til hendes nye bog Bloom snart udkommer. Hun har en smuk, poetisk og inspirerende måde både at skrive og formidle på. Du slapper af og er i godt selskab. Jeg læste den for et par år siden, tak Lotte for at introducere den til mig.
Læs mere om Bronnie her - og læs hendes seneste nyhedsbrev 7 Ways To Create Space hvor hun nævner 7 måder at skabe mere plads på. F.eks. ved at sige nej uden dårlig samvittighed, at leve med nærvær og vigtigheden i tage tid til at være alene ind imellem. Og sidst men ikke mindst; hvorfor det er vigtigt ikke at have rod omkring os.
Vi har hørt meget af det før, men nogen gange skal det høres flere gange, for at vi er i stand til at tage det helt ind. Sådan er det i hvert fald for mig.
Any size of home can feel spacious if there is no clutter, just as a large home can feel small with clutter.
Uncluttered physical space gives the mind space to breathe and the heart space to be heard.
I wish you space to breathe, space to laugh, space to receive, and space to be.
Etiketter:
bo småt,
bøger,
enkelhed,
forandring,
frihed,
glæde,
hjem,
indretningsterapi,
less is more,
nærvær,
oplevelse,
pause,
poesi,
stress fri,
udvikling
mandag den 23. maj 2016
Når uperfekt bliver perfekt
Som jeg lovede i mit sidste indlæg Rå poesi, får du her linket til artiklen i Berlingske Livsstil om den naturlige bolig- og livsstils filosofi Wabi Sabi, hvor jeg er en af de interviewede.
Hvis du interesserer dig for indretning, hvor det polerede og overfladiske er skrabet væk, til fordel for et mere ægte og personligt udtryk, vil jeg klart anbefale dig at læse med.
Når uperfekt bliver perfekt
»Jeg ser ikke Wabi sabi som en indretningsreligion med bestemte regler, men som et skønhedsbegreb, der handler om at sætte pris på, at ting forfalder, og at man gerne må kunne se fejl. Det handler også om at bo enkelt og give plads til det, som betyder noget særligt.«
Etiketter:
boformer,
bæredygtighed,
enkelhed,
frihed,
Genbrug,
hjem,
indretningsterapi,
less is more,
møbler,
natur,
omtanke,
personlighed,
poesi,
wabi sabi
torsdag den 21. april 2016
Rå poesi
For knap 10 år siden skrev jeg første gang om Wabi-sabi, efter at have læst om det på en amerikansk blog. Det var et udtryk og en filosofi, som ramte noget i mig - og som jeg måtte vide mere om.
Wabi-sabi
Hvis du slet ikke kender til Wabi-sabi (ikke at forveksle med Wasabi), kan du læse lidt om det her. Wabi-sabi - en naturlig indretning. Navnet er lidt besværligt og fremmed a'la Feng Shui - så jeg kalder det for rå poesi. Der er fokus på enkle naturlige og organiske materialer, overflader med struktur og unika-genstande skabt i hånden eller i naturen. Elementerne skønhed forstærkes gennem tiden og brugen, modsat meget nyproduceret.
Denne collage som udtrykker netop den rå poesi, har hængt på min tegnestue i en tid - og udtryk, og da jeg forleden blev kontaktet af en journalist fra Berlinske - som gerne ville vide lidt om Wabi-sabi - fik jeg lyst til at gå mere i dybden med det igen. Det er rigtigt, at der ikke er mange farver. Det er naturens mere dæmpede og underspillede nuancer. Det er ikke et fravalg som sådan, men det er tidløst og stemningsfuldt - og kalder på stilhed og tid.
Mit ønske er, at vi lærer at værdsætte det smukke i at alt ældes. At se skønheden i det uperfekte. Først der bliver udtrykket personligt, sjælefuldt og unikt.
Interviewet er en del af en artikel om hvordan Wabi-sabi passer ind i den nordiske tidsånd netop nu, og kommer i Berlingske magasin i maj. Jeg linker til den her på bloggen, når den udkommer. Gå mere i dybden dette link: The art of Imperfection eller her: Uniquejapan
Etiketter:
boformer,
gråt,
historie,
indretning,
less is more,
natur,
nærvær,
oplevelse,
poesi,
stemning,
tilbehør,
wabi sabi
torsdag den 18. februar 2016
Kunsten at arrangere
Er du typen der arrangerer dine ting? Jeg mener ikke fester og middage, men tingene omkring dig f.eks. på bordet, i vindueskarmen, puderne i sofaen og tingene på hylden i badeværelset mm.
Det gør jeg, jeg kan ikke lade være. Og faktisk hygger jeg mig med det, skaber små historier og stemninger - det foregår næsten helt uden at jeg tænker over det. Jeg gør det på den eksperimenterende og legende måde, og sætter ting sammen som man nok normalt ikke ville forbinde med hinanden.
Jeg kan godt li at arrangere på et fad eller en bakke med f.eks. frugt, lys, sten, grene og hvad jeg ellers lige har i nærheden og synes passer - eller slet ikke passer. Det kan være et lille hverdags-kunstværk - og det føles godt for øjnene. Nogen gange ren poesi.
![]() |
| Arranging Things af Leonard Koren |
Det handler nemlig om at skabe balance og harmoni. På den måde giver det fuldstændig mening når forfatteren Leonard Koren mener, at "designere instinktivt arrangerer 3 dimensionelle kompositioner". Og at der faktisk ligger nogle principper bag, som vi bl.a. har fra Japansk og Græsk kultur.
"this book will change the way you see,
and arrange, your world".
At arrangere er en måde at tænke på - og leve på. Og i følge bogen Arranging Things: A Rhetoric of Object Placement af Leonard Koren fra 2003, er det også en måde at kommunikere på. Han har skrevet flere smukke bøger om både Østens og Vestens æstetik f.eks. om Wabi Sabi. På hans hjemmeside kan du se alle hans bøger.
Jeg har desværre ikke selv læst bogen om at arrangere. Den er nærmest blevet kult og derfor temmelig dyr. På Amazon kan du købe den ny eller brugt. Du kan blive introduceret til Wabi Sabi ved at læse mit indlæg her. Hvis du skulle ha læst den, er du meget velkommen til at kommentere herunder.
![]() |
| Bakke med frugt, lys og grene i min stue |
onsdag den 23. december 2015
Poesi i sandet
I år bliver julen fejret i varmen på Gran Canaria med min mor og drengene - tilpas langt væk fra den danske jule-stress. Det er fantastisk at vågne med bølgeskvulp og palmesus.
På stranden i morges var det smukkeste lys som legede med vandet, stenene og sandet. Det fangede mit øje, og jeg måtte forevige det.
Med disse poetiske satin-bløde og glinsende sten-billeder ønsker jeg jer alle en rigtig dejlig og glædelig jul, uanset hvor og hvordan du fejrer den. Ved nytårstid vil jeg løfte sløret for alt det nye som venter Original Indretning i 2016 - både på bloggen og in real life. Jeg glæder mig :)
onsdag den 25. november 2015
Lys i mørket
Så er vi ved at være på den tid af året, hvor lyset blir så uendelig vigtigt for os. Her er 2 af mine collager med samme tema - Lys i mørket. Et tema som jeg altid er meget fascineret af.
Det at vi kan tænde lys i mørket - og i vores sind - er en smuk tanke. I min verden er lyset den vigtigste faktor i en vellykket indretning. Det er lyset der skaber stemningen. Tænk bare på hvordan et koldt neonrør i loftet skaber en koldt atmosfære.
Lyskæder kan derimod symbolisere små lysglimt og lyspunkter - og er et af mine yndlings redskaber i indretninger. Ikke som hoved lyskilde i et rum, men som stemnings skaber. De kan på fineste vis løfte indtrykket af et rum, sammen med levende lys og marokkanske lamper.
På trods af, at det er to ret forskellige historier lys-collagerne udtrykker - er der alligevel en vis lighed; nemlig, at uden mørket ville lyset slet ikke synligt.
Det at vi kan tænde lys i mørket - og i vores sind - er en smuk tanke. I min verden er lyset den vigtigste faktor i en vellykket indretning. Det er lyset der skaber stemningen. Tænk bare på hvordan et koldt neonrør i loftet skaber en koldt atmosfære.
Lyskæder kan derimod symbolisere små lysglimt og lyspunkter - og er et af mine yndlings redskaber i indretninger. Ikke som hoved lyskilde i et rum, men som stemnings skaber. De kan på fineste vis løfte indtrykket af et rum, sammen med levende lys og marokkanske lamper.
På trods af, at det er to ret forskellige historier lys-collagerne udtrykker - er der alligevel en vis lighed; nemlig, at uden mørket ville lyset slet ikke synligt.
Det er bedre at tænde et lys, end at bande over mørketKinesisk ordsprog
fredag den 16. oktober 2015
Høstens kunst
Så kom den grå dyne over os - til gengæld bliver farverne i naturen så varme og smukke. Jeg var lige en tur i haven og samle lidt blomster, bær og blade til en høst-mandala. Det er en let og gratis måde at skabe et kreativt øjeblik i hverdagen. Kan vel egentlig laves hele året, men det giver mening at skabe dem her om efteråret, når vi trækker indenfor.
Få inspiration til selv at lave en selv - kig på et par tidligerede indlæg om høst-mandalas her og her. Den tid du bruger på at samle og skabe mandalaen er rigtig godt givet ud. Tænd et lys, sæt stille musik på og snup en kop te - ren selvforkælelse. Kan i øvrigt laves med eller uden børn. Den holder ikke længe, men er også smuk mens den forfalder.
fredag den 29. maj 2015
Indretning med socialt perspektiv
Alle påvirkes bevidst og ubevidst af omgivelserne. Det rigtige miljø er i høj grad med til at påvirke den stemning, opførsel og handling man ønsker i det pågældende rum.
![]() |
Jeg ku ikke være mere enig! og har indrettet ud fra præcis den formulering i snart 20 år.
Denne gang så jeg dog formuleringen på UPdesigns hjemmeside, med deres superfede og up-cyclede genbrugs-tanker. Den ene halvdel af UPdesign er David fra Davids re-design - og hvis du kender lidt til ham, så ved du at det helt sikkert ikke er kedelige og traditionelle møbler du bliver præsenteret for. Smut selv ind og se.
UPdesign arbejder bevidst med den sociale indretning i 2 lag:
Indretning og design, der skaber de bedste vilkår for det sociale, fysiske og psykiske miljø.
Samskabelse, proces og produkt, der skaber stolthed, fællesskab og personlige successer.
Og nej - det er måske ikke de vises sten det her, men det er godt at blive mindet om hvad indretning i bund og grund handler om. Det er nemlig slet ikke så kompliceret. Ingen tvivl om at vi kan justere (og til dels kontrollere) vores adfærd og humør via indretninger og stemninger. Og det mener jeg faktisk er indretningarkitektens fornemste opgave.
Etiketter:
boformer,
bæredygtighed,
farver,
forandring,
frihed,
Genbrug,
glæde,
humor,
indretning,
kreativitet,
overforbrug,
personlighed,
poesi
onsdag den 31. december 2014
Godt nytår
Vi nærmer os afslutningen af året - og dermed begyndelen på et nyt kapitel. Det betyder nye muligheder, nye udfordringer og nye drømme der skal udleves.
Kom hjem til dig selv.
Jeg ønsker jer alle det bedste for 2015 - og glæder mig til at præsentere nogle nye tiltag i Original Indretning. Overskriften på 2015 bliver Kom hjem til dig selv - så kig med og få inspiration til et hjem og liv med mere glæde. Rigtig godt nytår.
Etiketter:
enkelhed,
forandring,
frihed,
glæde,
hjem,
House Coach,
nærvær,
oplevelse,
personlighed,
poesi,
stemning,
tips & ideer,
udvikling
tirsdag den 18. november 2014
Workshop om indretning 3
Så løb 3. workshop af stabelen - og det var blevet tid til at være kreative. Ved at arbejde med din intuitive og kreative kilde, åbner du for nye impulser og muligheder. Præcis hvad du har brug for, når du indretter. Hvis altså du ønsker et andet resultat end du plejer:).
Vi tog udgangspunkt i at lave collager, som er en tilgængelig og let kunstart at gå i gang med. At lave collager er at skabe poesi og sammenhæng ud af dagligdags brudstykker.
Herover et lille udsnit af de skønne collager der blev kreeret. Nedenunder nogle af de slides vi gennemgik og diskuterede.
Der var en sjælden hyggelig og kreativ stemning - og samtidig en utrolig fordybelse. Alle sidder med sit personlige projekt, men der er også en fornemmelse af fællesskab midt i et skønt kaos af kulørte blade, lim, pap og kaffe. Husk det er processen der tæller. Kig med her - og få et indblik i en herlig efterårs-søndag.
Hvis du er interesseret i at holde eller deltage i en enkelt workshop eller et helt forløb, kan du læse mere her.
Etiketter:
collager,
DIY,
farver,
forandring,
fællesskab,
glæde,
humor,
kreativitet,
kunst,
mønstre,
nærvær,
oplevelse,
pause,
personlighed,
poesi,
udvikling,
workshop
søndag den 16. november 2014
Ind med naturen
Man kan vel kalde godt dette for en naturlig dekoration. En blanding af efterår, vinter og skovbund - og en ganske enkel, billig og meget smuk dekoration. Du kan sagtens lave den nu her i november, fordi det er mere natur end jul. Der er ikke meget bling-bling og julenisser her - til gengæld kan jeg godt finde på at drysse lidt glimmer ud over til sidst.
Find det hele i skoven, og arranger det i et stort fad, en bakke eller en kurv. Hvis du sætter løgplanter i skal de skiftes efterhånden som de afblomstrer. Tilsæt lidt halm, små æbler eller valnødder i - kun fantasien sætter grænser.
Jeg så den i en lille sød butik i Sverige - og tænker at det er noget alle kan kaste sig ud i. Inden længe har jeg en lignende - måske med lidt levende lys i.
Herunder en lille Ikea bakke med et par bark-lys - og lidt mos fra skoven.
Etiketter:
bryggers indgang,
bæredygtighed,
DIY,
enkelhed,
frihed,
hjem,
kreativitet,
natur,
poesi,
tilbehør,
tips & ideer,
uderum
søndag den 9. november 2014
Goddess collage
Seneste collage i rækken. For mig er det en helt fantastisk måde at fordybe mig på. Se nogle af de tidligere collager her - og læs her om hvordan du selv komme i gang. Det kræver blot lidt tid, nogle magasiner, lim, en saks - og lyst til at være kreativ.
Udvalgte udklip fra magasiner -som sættes sammen til en lille fortælling.
tirsdag den 4. november 2014
Poetisk papirkunst
Her er et eksempel på et fint, bæredygtigt og poetisk stykke kunst - En Harlekin Stjerne. Det er en feminin og enkel udsmykning, lavet af to unge piger Pil & Edelsten, som har butik og værksted på Nørrebro. Et smukt lille design der gør sig godt i forskellige sammenhænge. Som et smykke til hjemmet. Se mere her.
"Harlekin Stjernen er et håndlavet ophæng i natur- materialerne træ, læder og papir. Ophænget er desuden udelukkende foldes og samlet af os Pil Bachmann og Eftar Edelsten. Alt bliver lavet i vores værksted på Blågårdsgade, på Nørrebro i København. Harlekin Stjernen kommer i tre forskellige modeller".
Etiketter:
bæredygtighed,
glæde,
hjem,
kreativitet,
kunst,
mønstre,
oplevelse,
personlighed,
poesi,
tilbehør,
udstilling
tirsdag den 21. oktober 2014
Street art
Kunst og kreativitet følges ad. Og i dette tilfælde humor og fantasi. Her kan du se en række skønne fotos fra hverdagens uderum - tilsat en ekstra dimension af underholdning og opfindsomhed. Det kaldes street art - men kunne også hedde kunst i kaos.
Nogle af billederne er svære at opfatte i første omgang. Men se dem allesammen igennem - det er lige til at blive glad af. Så enkelt og effektfuldt. Klik på linket her.
Etiketter:
farver,
forandring,
fællesskab,
glæde,
humor,
kreativitet,
kunst,
oplevelse,
pause,
poesi,
uderum
torsdag den 16. oktober 2014
Høst og hygge
Efteråret byder på mange ting - som er både hyggelige og kreative. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er glad for efteråret. En skøn lille efterårs reminder for mig, er at lave høst-mandalas, ganske enkelt med de blade og blomster du finder udenfor lige nu.
Sidste efterår postede jeg også et indlæg om høst-mandalas - og kaldte det Naturens kunst. Efterfølgende lavede jeg selv en - det kan du se her, hvor jeg forklarer lidt mere om det.
Det lille hus til lys måtte jeg ha - købt i Netto for en ti'er - for lys skal der til. Et hus med lys og varme - er vel i bund og grund det vi allesammen gerne vil ha. Nyd årstiden - tænd et lys, og skab dit eget kreative øjeblik - for mandalaen lever kun ganske kort.
Etiketter:
blomster,
DIY,
Genbrug,
kreativitet,
kunst,
nærvær,
pause,
personlighed,
poesi,
tilbehør,
tips & ideer
lørdag den 4. oktober 2014
Forvandlings kunst
Tune skole gennemgik i sidste uge en 3-dages forskønnelse af udskolingens fælles-lokaler. Hvilket var yderst tiltrængt! Eleverne skulle selv udføre arbejdet, og der var hektisk aktivitet - ind i mellem nærmest kaotiske tilstande. Men de knoklede med maling, rengøring og syning. Jeg var ret imponeret, og er stor tilhænger af, at eleverne deltager, og tror på at de i sidste ende passer bedre på - og får et andet forhold til omgivelserne.
Jeg deltog i opstart og forberedelse - og stod for et kreativt værksted, hvor en gruppe dejlige piger deltog i fælles forvandling af de eksisterende malerier der hang på væggene. Vi skulle skabe ny udsmykning til væggene. Andre fag-grupper skabte faglige plancher.
De samme malerier har hængt der ca. 30 år, og det var på tide med nyt. Som bekendt har folkeskolerne ingen penge - så vi lavede et godt og gratis genbrugs-trick. Vi klippede alle malerierne op - og skabte i fællesskab nogle smukke collager. Det er et stort arbejde, som kræver tålmodighed, og gode evner til at samarbejde. De fik brugt deres kreative evner - og der blev tøse-hygget imens.
Herunder kan du se lidt af processen, og de færdige himmel-og-hav-collager. Der var overvægt af de blå og grønne udklip, så de måtte danne baggrund for sommerfuglene. Den nederste del af collagerne er der drysset med små spejl-stykker.
Senere poster jeg et billede af når de er hængt op - og af et andet genbrugs-kunst-projekt vi fik lavet.
Etiketter:
bæredygtighed,
collager,
DIY,
farver,
forandring,
fællesskab,
Genbrug,
glæde,
kreativitet,
kunst,
oplevelse,
poesi,
re-design,
skole,
tips & ideer,
udstilling
fredag den 29. august 2014
Unika med kant
Der går lang tid mellem jeg bliver forført af noget der har med møbler at gøre. Men det blev jeg altså i går. Tjek lige ham her: Davids Redesign - og få en oplevelse. En sand tryllekunstner. Jeg er vild med hans stil, og jeg synes han er total gennemført. Hør bare musikken på sitet. Et mix af humor, skønhed, mod, trylleri og fandenivoldskhed. Det har vi brug for - og det tilfører indretning en dybere mening. Som han selv skriver:
Jeg skaber en smuk verden.
- og det har vi brug for. Upcycling og redesign kan godt blive lidt langhåret - men ikke her. Der er så meget inspiration at hente her - følg ham på Facebook her: Davids Redesign . Han har et kreativt værksted i Silkeborg, så jeg må vist lige en tur forbi Jylland på et tidspunkt.
![]() |
| Billede: Davids redesign |
Få tilført autencitet og personlighed i kraft af de anvendte genbrugsmaterialer.
"Upcyclede" møbler er kendte begreber i blandt andet Amerika og Holland, mens Danmark lader vente lidt på trenden. Vær på forkant med design-scenen og tilfør dit hjem eller forretning et sikkert samtaleemne.
Etiketter:
boformer,
bæredygtighed,
DIY,
forandring,
Genbrug,
glæde,
humor,
indretning,
kreativitet,
kunst,
møbler,
nærvær,
oplevelse,
overforbrug,
personlighed,
poesi,
re-design,
retro,
tips & ideer
tirsdag den 19. august 2014
Indretnings workshops
Har
du brug for forandring i dit liv - og nye ideer til dit hjem? Så har du mulighed for at få inspiration og
konkrete råd på en række workshops der starter i september. Det
handler om glæden ved personlig indretning.
Lad ideerne få frit løb, og få hjælp til at sortere i dem. Der bliver tid til at gennemgå dit personlige projekt, og det er tanken, at du får nogle værktøjer og konkrete forslag med hjem. Du bliver klædt på til at blive din egen indretningsarkitekt.
Hver workshop har et overordnet tema, og
lad det være sagt med det samme: det handler ikke om trends, møbler og mode,
men om en tidløs tilgang til indretning, med fokus på at skabe nærende og unikke løsninger. Vi forsøger at fange tidsånden, og kommer ind på emner som kreativitet, genbrug, poesi og energi. Temaerne er:
Ukompliceret indretning
Du er som du bor
Stress-frit hjem
Indretning rum for rum
Bliv din egen indretningsarkitekt.
Se mere og tilmeld dig på FOF Køge, kreative kurser, Original Indretning. Ses vi?
Abonner på:
Opslag (Atom)










































