Når en tom bolig skal sælges, kræver det at den møbleres, for at virke beboet. Men det blir tit en forudsigelig oplevelse, med designermøbler i showroom-opstilling. Det kan gøres anderledes - så oplevelsen bliver alt andet end et normalt åbent-hus. Og det har jeg fået lov at vise i en stor lejlighed i Køge. Så er du interesseret i at bo i Køge - eller bare nysgerrig, så kig forbi bolig-eventet. Læs avis-artiklen herunder.
Torvebyen i Køge rummer nogle unikke boliger, og nu er der mulighed for at opleve en af dem i forbindelse med et alternativt åbent-hus arrangement. Vi kalder det et bolig-event, fordi vi ønsker at sætte en ny standard for hvordan boliger kan præsenteres. Det er ikke blot et åbent hus - men en oplevelse af en bolig.
Kom og oplev denne skønne lejlighed, som rummer et mix af storby, sydeuropæisk idyl i det hyggelige miljø midt Køge Centrum. Der er gå-afstand til butikker, cafeer, tog-station og Havn - 30 minutter fra København.
Få en snak med Marianne fra RealMæglerne Køge, og indretningsarkitekt Janne Lützhøft fra Original Indretning, som er gået sammen om dette projekt - og som begge er til stede, og svarer på spørgsmål i forbindelse med salg og indretning af lejligheden. Oplev forskellige og inspirerende indretningsforslag - og se mulighederne.
Vi byder på et glas vin og en snack fra Baum Brasseri , og det smukke tilbehør er venligst udlånt af Butik Skarja - begge fra Torvebyen.
Det foregår: Torvebyen 3. 1. th. Fredag d. 20. juni kl. 15 - 18, og lørdag d. 21. juni kl. 12 - 15. Velkommen til.
Vi glæder os til at se jer til vores nye bolig-event.
God idé - og dejligt du er tilbage på bloggen, Janne. Nyder dine indlæg om enkelhed, overskuelig og æstetik - begreber jeg også bruger i forhold til mit hjem. Derfor dejligt at kunne "spejle sig" og blive inspireret.
SvarSletBedste hilsner Mette
Kære Mette
SvarSletDet glæder mig meget at høre :) Jeg er her stadig, og kommer tilbage med masser af indlæg og inspiration igen efter sommer. Så bliv endelig hængende:)
Kærlig hilsen Janne.
Det vil jeg bestemt gøre :-)
SvarSletVinke Mette