Valby har længe stået højt på ønskelisten, når det kommer til at bo og arbejde. Og nu da jeg er så heldig at være flyttet herind - skal jeg i gang med at opdyrke mit netværk og tilbyde min hjælp til private i lokalområdet. Valby har det hele: Det er en oase med sjæl og charme. Her er et rigt kulturliv, grønne områder, en hyggelig atmosfære med skæve huse, cafeer, butikker og historiske pladser. Og så er det i cykelafstand til København.
Forsiden på Peter Oleens smukke bog om Valby |
Jeg har tidligere boet på Frederiksberg og arbejdet Valby - men dengang indrettede jeg kontorer som deltids-ansat og arbejdede som freelance boligindretter ved siden af. Nu er jeg mange erfaringer rigere, og arbejder udelukkende med at rådgive og inspirere private.
Rabat på indretning i Valby
I år er det 20 år siden jeg blev færdig med min 6-årige uddannelse som designer og indretningsarkitekt på Danmarks Designskole som nu hedder: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. I den anledning giver jeg 10% rabat på mine ydelser til Valby-borgerne resten af 2015. Se priser her
Jeg har opgaver i hele landet - men langt de fleste er i området Køge, Roskilde og København. Og der vil nok fortsat blive flest i Københavnsområdet. Men uanset hvor du bor kan jeg hjælpe dig med at få indretningen på plads derhjemme.
Mangler du inspiration, ideer eller overblik så kontakt mig, og hør hvordan jeg kan hjælpe. Skal du sælge din bolig, hjælper jeg med at præsentere den fra sin bedste side. Med enkle fif - og uden at du skal købe noget nyt. Det er min klare overbevisning, at du sparer både penge, tid og bekymringer. Så velkommen til en ny mulighed i Valby. Jeg er klar - er du?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar