lørdag den 14. december 2013

Hjerter i toget

Forleden dag da jeg tog toget hjem fra København, var den ene vogn dekoreret med de skønneste avis-hjerter. Tænk at nogen har siddet og hygget sig med at lave dem - måske på vej til arbejde - og hængt dem i toget, så vi andre have glæde af dem. Det bliver man altså lidt glad af. Så lidt skal der i virkeligheden til, for at ændre oplevelsen og stemningen i et rum.

Jeg kunne forestille mig at den kreative sjæl som har lavet dem, havde været på genbrugs-julestue i Det Grønne Hus i Køge, hvor der var rig mulighed for at kreere alle mulige former for personligt julepynt lavet af genbrugspapir mm.. Se mere på mitkrearum, som er et overflødighedshorn af kreative ideer og inspiration til dit liv, og oplev en ildsjæl, som i den grad spreder glæde og julestemning.

Beklager billede-kvaliteten - men jeg håber det giver en ide om hvordan det så ud.



2 kommentarer:

  1. Kære Janne. TUSIND TAK for den helt fantastiske ros af mig og mit krearum. Ih altså...! Så fint med de hjerter i toget, så godt et billede af det i MetroXpress i går :) - hvor mitkrearum også liiiige sneg sig ind i avisen, fnis fnis...

    Faktisk er der endnu mere genbrugsjulestue på tirsdag på Køge Bibliotek, hvor jeg laver juleklip af bibliotekets gamle bøger fra 10-13 og 14:30-17:30.... Så kom kom, store som små ;)

    Kærlig hilsen Susanne

    SvarSlet
  2. Hej Janne. Jeg har modtaget give away bogen, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den. Jeg er lige kommet hjem fra en lille ferie, så nu har jeg energi til at komme igang. Jeg har nævnt bogen på min blog. Tusind tak - og hvor er det forøvrigt nogle smarte julehjerter. God Jul.

    SvarSlet