Kalenderen siger forår, og uanset hvad vejret siger, så er foråret altid fornemmelsen af noget nyt og spændende. En ny start, og tiden hvor alt spirer og gror - også ideerne og drømmene. Det er tid til at få rystet posen, og få støvet de gamle ting og tanker af.
Dagene er blevet længere, og lyset er igen på vej tilbage. Så nu kan du rigtig se, at vinduerne trænger til at blive pudset, og du ser tydeligt, hvordan støvet hvirvler rundt, når du ryster puderne.
Foråret er også forbundet med ønsket om forandring og fornyelse - på mange områder i vores liv. Du får lyst til at leve sundere, plante blomster, skifte garderoben og genoplive indretningen efter vinterens hulestemning.
Det er det samme hvert år, og det er helt naturligt. Det handler nemlig om den energi foråret bringer ind i vores liv. Energien er tilknyttet øst, solopgang og symboliserer en ny start. Den er lys-grøn, stærk og opadgående. Tænk bare på de små løgplanter der spirer i den kolde jord.
De øst-vendte rum du har i din bolig, repræsenterer denne levende energi - og har du indgang i øst, vil folk der kommer i dit hjem, tage den energi med. Så har du visne planter i øst, så modarbejder det de ting du gerne vil forandre. Og mangler du energi, kan du tilføre rummet grønne farver f.eks. puder.
Foråret er tid til at pakke vintertøjet ned. Både dit og dit hjems. Jeg bruger gerne en dag på først at fjerne de løse gulvtæpper - eller ryste (og vaske) dem. Det samme gælder gardiner, pudebetræk og sengetæpper. Skifter pudebetræk i sofaen, og pudse vinduer. Plante forår i krukker udenfor og så frø til sommerblomster indenfor. Find nogle grene og sæt i en krukke, luft ud - og nyd at vi går mod lysere dage.
Har du brug for akut første hjælp eller konkrete ideer til opfriskning og forandringer derhjemme, kan du resten af foråret (april og maj 2016) få en times rådgivning for kun 600 kr. - 2 timer 1000 kr.
Har du brug for akut første hjælp eller konkrete ideer til opfriskning og forandringer derhjemme, kan du resten af foråret (april og maj 2016) få en times rådgivning for kun 600 kr. - 2 timer 1000 kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar