tirsdag den 27. august 2013

Præsentation


Selvom det ikke skal handle om mig, vil jeg alligevel gerne prøve tegne et billede af hvad der driver mig - og tænder min nysgerrighed. På den måde kan du måske bedre relatere dig til det du læser her på bloggen. 

Jeg fascineres af alt fra mennesker, bøger, musik, rejser, citater, natur. mad og film. Det kan være en god historie, noget smukt, nytænkende, overraskende eller rørende - det vigtigste er, at det har noget på hjertet. 

Og hvis jeg zoomer lidt længere ind: Indretning, re-design, vandreture, vegetarmad, sang, yoga, tennis, søde sager, tango, Italien, venner og familie..

Den måde jeg arbejder på, og det jeg står for, er to samme sider af samme sag - og kan ikke skilles ad. Det er netop de ting vi fylder vores liv op med, der former os - og dermed vores måde at leve og og bo på. 

Så når jeg arbejder med at indrette og gen-skabe hjem til andre mennesker, henter jeg en stor del af min indsigt hos beboerne, men også fra min egen erfaring - både fagligt og personligt.
Illustration fra min e-bog
Uden at gå i detaljer kan jeg roligt sige, at min vej har budt på mange store udfordringer, og at det har givet mig evnen til at finde vej og håndtere løsninger, samt udviklet en naturlig kreativitet.

Jeg har arbejdet med indretning af alt fra boliger, skoler og virksomheder til butikker, showrooms og meget andet. Og glæder mig til at dele mine oplevelser og erfaringer - krydret med kreative ideer, tips & tricks. 

Hvis du er interesseret i at vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, er du meget er velkommen til at kontakte mig på tlf 26747509 eller mail.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar