fredag den 14. marts 2014

Hvem bestemmer?


Er indretning kun for kvinder? Nej vel? Gennem historien har det altid været kvindens lod at indrette hjemmet. Efter min opfattelse er det at indrette et hjem, noget man forsøger at finde ud af sammen. Men jeg ved om nogen, hvor stor en udfordring det kan være at finde en fælles stil med dit og mit.
Alligevel mener jeg at den bedste løsning er, når vi bliver enige, og viser lidt interesse for hjemmet. Det er kun rimeligt, for hvis det udelukkende er op til kvinden, så bliver det som hun vi ha det. Og så forsvinder den maskuline energi ud af hjemmet. Så trives han ikke, og så har vi balladen. 

Bolius har skrevet en skøn artikel: Kvinder pas på: Mænd vil også bestemme boligindretning, af boligforsker Mette Mechlenborg, og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Her er et lille udsnit:  
 - Jeg bryder mig egentlig ikke om stereotyper, men der er stadig den her opdeling. Man kan måske sige, at mændene er til hardware, og kvinderne er til software.
- Mændene vil ikke gå ned på udstyr. De har styr på gadgets, vil have lov til at nørde med store højtalere og slæber cyklen med i stuen, så den kan stå der og blive pudset og passet.
- Kvinder lægger vægt på andre ting. Det er stadig dem, der indretter børneværelser og hygger og nygger med farver. Og IKEA tjener stadig fedt på kvinder med kærestesorger, der vil svælge i stearinlys, puder og varme dyner.
Min erfaring er, at jeg tit bliver mægler mellem manden og kvinden i hjemmet. De har snakket forbi hinanden i lang tid, det er ved at gå i hårdknude - og jeg mærker, at der kommer en anden dialog, når der kommer nye professionelle ører og øjne på sagen. Tit har manden faktisk en mening om sagen - men har opgivet kampen. 

1 kommentar:

  1. Nu er det jo bare sådan at nogle mænd vil have det sådan som deres forældre havde det i deres hjem og så bare have et mega stort tv, spillemaskiner og stereoanlæg. Kvinder vil finde deres egen stil, og det vil som regel allerede mens de er unge og bor hjemme hos forældrene. Derfor tror jeg (med fare for at blive upopulær) det er et fåtal af mænd der gerne vil indrette hjemmet.

    SvarSlet