I 2009 da vi kiggede efter bolig i Milano, besøgte vi nogle interessante boliger før vi besluttede os. Jeg har lyst til at vise et par af dem her. Ikke fordi jeg vil pege fingre ad andres måder at bo på, men fordi det er så specielt og udansk indrettet. Og nogen gange er det bare sjovt at se noget andet end det vi plejer.
I modsætning til os danskere, er Italienerne nemlig ikke bange for at udtrykke sig gennem deres indretning. De går all in, når de gør det - og spiller på alle tangenter. De ved bare ikke altid hvornår de skal stoppe. Alt hvad der er brugt i indretningen fylder, og larmer visuelt - og detaljerne er der ikke meget fokus på.
Jeg holder meget af Italien og Italienerne, og der er plads til at være som man er. De har en anden livsstil, og har generelt en fantastisk æstetisk sans. Tænk bare på alt hvad de har bidraget med af skønhed: tøj, tasker, sko, biler, kunst mad og vin.
Den her form for iscenesættelse sig selv, ses mest i storbyerne og Norditalien - på landet er det en helt anden historie. Der bor de med den autentiske landlige charme som vi kender og elsker.
Den her form for iscenesættelse sig selv, ses mest i storbyerne og Norditalien - på landet er det en helt anden historie. Der bor de med den autentiske landlige charme som vi kender og elsker.
På trods af at der er brugt mange timer og penge på indretningen her, så er det i mine øjne stadig upersonligt og koldt. Det er en udstilling - ikke et hjem. I min verden er det her indbegrebet af dårlig smag - og et resultat af for meget plads, tid og penge. Så overdrevet at det næsten er humoristisk. Men jeg er sikker på at det er gjort helt seriøst.
Oj, oj for meget med for meget ovenpå :-) De hårde, blanke marmorgulve yder heller ikke noget godt til indretningen i mine øjne, men det selvfølgelig et traditionelt italiensk materiale og praktisk i de meget varme måneder. Jeg er også meget mere til den landlige stil med rustikke træborde og stole, jernsenge m.m. som man f.eks. finder i Toscana, men du har ret i at det er rigtig sjovt at se hvordan andre indretter sig.
SvarSlet