"Genbrug har bidt sig fast. Lige som med tatoveringer, der indtil starten af 1990'"erne blev betragtet som lavstatus, men nu er allemandseje, er genbrug blevet smart og noget for masserne".
For knap 3 år siden læste jeg denne rammende artikel i Berlingske Livsstil. Nu fandt jeg den lige i gemmerne, og den er mere aktuel end nogensinde. Hvis du har den mindste interesse i genbrug - og hvorfor vi genbruger - så læs hele artiklen her. Det handler ikke kun om at det nu er moderne - der er en meget dybere mening. Bemærk den er på 2 sider!
Genbrug er ikke bare en kortvarig dille
"Der er ikke bare tale om, at genbrug er en kortvarig dille på linje med trompetbuks og pastel, men derimod en radikal ændring i den måde, vi bruger vores penge på – og hele tankesættet, der ligger omkring det".
»Der er mere fokus på at leve et mere flydende liv, hvor man rydder ud i unødvendige ting, som man ikke har brug for. Det er i større grad en ændring i vores måde at leve på, end det er på grund af den økonomiske situation. Den økonomiske krise var bare tændstikken, der tændte bålet. Det hele handler om at lave et statement om, at man ikke har brug for alle de her ting mere,« siger John Gerzema.
Jeg tror du har helt ret, troede faktisk først at det var en dille der ville gå over alt det med genbrug men det er ret tydeligt at det bliver mere og mere en måde at leve på og at man i alle alders grupper bliver bevidste om at rydde op og sende tingene videre i stedet for at smide ud og det er jo dejligt når det finder et naturligt leje så vi kan kombinere nyt og gammelt i stedet for at være fanatiske med enten det ene eller det andet. Dejlig blog du har:)
SvarSletEva
Tak Eva - jeg tror også på at genbrug er kommet for at blive. Det er meget mere end gamle møbler - det er en livsstil - som opstår af nogle ændrede værdier og holdninger.
SvarSletSkønt at du kan li bloggen:)
Janne