lørdag den 22. november 2014

Stol i nye klæder

En klassisk skal-stol kan let forandres til en personlig collage-stol - ved at beklæde den med stof-lapper. Denne stol fandt jeg i containeren, og efter den blevet vasket, klippede jeg en masse små stof-stykker af tyndt stof. Dem limede jeg på i et tilfældigt mønster med pensel og limlak. 

Det er en god ide at lakere stolen til sidst med en stærk (gulv)lak. Så er den mere holdbar og nemmere at gøre ren. Det er lettest at klippe kanterne til inden den lakeres. 

Værs'go et styk re-designet stol. Et hyggeligt og overskueligt projekt, der kan gøres på en eftermiddag. Du skal bare i gemmerne og finde stofrester. Derefter er det bare at klippe og klistre. God fornøjelse. 




1 kommentar:

  1. Den er blevet super fin og så skønt når ting som er kasseret får lov at leve lidt længere:)
    Eva

    SvarSlet