Bedst som jeg lige gik og troede at foråret var lige om hjørnet, var jeg en tur ved vandet, og blev lige mindet om, at det ikke er lige nu. Den barske vinter har sat sig spor hos både os mennesker, hos dyrene og hos naturen. Stranden ændrer sig tit alt efter vejret, på en måde kan man sige, at vejret indretter naturens rum. Det gælder også skovene, og alle andre uderum. Og vi kan bare kigge på, acceptere og indrette os.
Sidste sommer var stranden her i Køge Bugt bedre end nogensinde. Nu ligner den en slagmark - et krater, det ser nærmest ud som om der har været et vulkanudbrud. Jeg er som regel på standen hver anden dag, men har pga. konstant blæst, kun været der en enkelt gang siden nytår. Så i dag var det på tide - og det var en ret
nedslående oplevelse. Det var umuligt at gå på stranden, kun i
klitterne. Der var ingen liv, ingen fugle - ingen mennesker med deres hunde eller løbesko - intet.
Det er jo egentlig ikke en sørgelig historie, blot naturens gang. Så nu kan det kun blive bedre, og vi ved jo at alt bliver godt igen. Det hele er kun en overgang - både det smukke og det triste. Så foråret kommer - på et tidspunkt, med alt det dejlige der følger med: Sol, anemoner i skovbunden, fuglefløjt og alt der spirer og gror.
Snart kommer vi ud af vores vinter-hi - nogle gange for at vende tilbage igen. Men jeg er super-optimist, og tror altid på det bedste.
Herunder et par fotos af stranden, samt et af mine yndlings citater af ukendt oprindelse. Nederst en lille reminder om hvad der snart venter os.
"This Too Shall Pass"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar