torsdag den 30. januar 2014

Virksomhed i boligen




Efter at have haft tegnestue ude, og haft kontor hjemme i forskellige variationer, får jeg endelig mit egen tegnestue og kreative rum på hjemme-adressen. Dvs. at der er andre regler der træder i kraft. I den forbindelse, er jeg gået i gang med at sætte mig mere ind i at drive selvstændig virksomhed hjemme.

Der er flere bøger på markedet, som handler om at etablere sig som livsstils-iværksætter, i hjemmet - og den jeg vil anbefale hedder: Virksomhed i boligen. Den er skrevet af Helle Lundsgaard - og det er Bolius der står bag. 

Jeg er selv i gang med den lige nu, og det er en utrolig flot bog med en masse informationer, forklaringer og inspiration. Her er hjælp at hente om regler og love, skiltning, skat, indretning og forsikring. Her er også historier om iværksættere, deres udfordringer og succes. Den giver blod på tanden og sætter skub i drømmene. 

Samtidig kan du blive afklaret på en masse områder, som måske har været en  stopper for dig indtil du. Der er nemlig mange ting at forholde sig til, når du starter virksomhed hjemme. Og som bekendt er det lysten (og viljen) der driver værket. Men det er alligevel godt at kende lidt til mulighederne - og faldgruberne.


 Gør din passion til dit levebrød.
Du kan også læse en artikel har fra Bolius, hvor der er gode og konkrete eksempler på at drive virksomhed fra dit eget hjem. Også her er der praktiske informationer, som er værd at vide, inden du kaster sig ud i at blive selvstændig.

Hvis du mangler ideer og input til indretning af hjemmekontoret, kan du hente inspiration i Hjemmekontorer - kreativ indretning af arbejdspladser i hjemmet. Skrevet af Sif Meincke og Trine Sofie Meincke-Utzon
Hjemmekontorer af Trine Sofie Meincke-Utzon og Sif Meincke - forside

2 kommentarer:

  1. Spændende projekt du har kastet dig ud i Janne - rigtig meget held og lykke med det :-)

    SvarSlet
  2. Tak Gitte - jeg glæder mig til det er på plads, og til at vise resultatet:)

    SvarSlet