torsdag den 17. oktober 2013

Parcelhus eller ej


Denne artikel så jeg i Dagbladet Sjællandske i foråret - og jeg synes lige jeg vil vise et udsnit af den. Det er fra en ph.d.-afhandling som bl.a. handler om de mange fordomme vi har om parcelhus kvartererne - skrevet af kulturforsker Mette Mechlenborg. Den hedder "Rundt om Webergrillen", og jeg er sikker på at mange kan genkende sig selv på godt og ondt. Hvem husker ikke tv-serienLærkevej? Læs selv med:
 "Vi drømmer om parcelhus.
 Der er mange fordomme om folk der bor i parcelhus: De er både kedelige og har solgt deres sjæl. Alligevel drømmer de fleste af os om at eje et parcelhus. Manden bliver kastreret og konen går kun op i, om boddækningen passer til farverne på gardinerne. Sådan lyder nogle af de mange fordomme, vi har om folk de bor i parcelhus. Hvorfor drømmer vi så alligevel om at bo sådan et sted?
Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen

Vi drømmer alle om at flytte ud til vores egen grønne plet. Et fristed, hvor vi selv bestemmer, og hvor chefen ikke har noget at skulle have sagt. Et sted hvor vi kan leve det gode liv og selv sætte præg på tingene. 

Alligevel er der stadig mange, der elsker at afsky parcelhuset. Måske mest fordi de tror, at når man flyter derud, så er det slut med at være vild, urban og kreativ. Men for rigtig mange er det det helt rigtige liv med ejerskab, børn og familie. Derfor gør vi det alligevel. To ud af tre danskere foretrækker et hus med egen have fremfor en anden boligform. 
Når man flytter ud i parcelhusforstaden, flytter fordommene med, og det kan da for mange føles lidt akavet at fortælle, man bor i parcelhus. De undskylder sig ofte med, at det er for børnenes skyld. Men der er en opblødning på vej i vores fordomme om de klassiske Hr. og Fru. Middelklasse, der bor i parcelhus i en forstad. 
Husene fra 60'erne og 70'erne er nemlig på vej til at blive beboet af de kreative familier, der ofte selv er vokset op i parcelhuskvartererne - og som ser fordelene ved husene og områderne igen. Pladsen, husenes størrelse og muligheder for  Synet på parcelhusene ser ud til at ændre sig i fremtiden. Der er en tendens til, at boligformen dukker op i kunst, film, tv og litteratur - også for noget positivt.  
Lærkevej
I øvrigt er jeg selv vokset op i et parcelhuskvarter i et område med gamle huse også, og kan sagtens se fordelene for børnfamiliernes ønsker om plads og frihed. Hvis jeg skulle bo sådan et sted igen, skulle der tænkes helt nye former for fællesskab og åbenhed ind i miljøet. 

Til gengæld er det altid en sjov udfordring at indrette og nytænke parcelhuse. Og med den enorme retrobølge vi er omgivet af i dag, har husene og livsstilen givet os en lidt anderledes og positiv vinkel på den tids stil og kvaliteter.
Parcelhusets om- og tilbygninger
 Skrevet af Arkitekt Jens Erik Gram - Bolius
Farvel Parcel - fra typehus til drømmebolig 
Skrevet af Marianne Sommer og Trine Baadsgaard - Bolius
Disse bøger indeholder eksempler på hvordan parcelhuset kan fornyes, tilpasses og ombygges. Der er rigtig mange spændende ideer og kreative forslag, og man kan jo altid diskutere om alle er lige vellykkede, og om det er gjort med respekt for parcelhusets originale kvaliteter. Der er ca. 1.1 million parcelhuse i Danmark, så det er vel en form for kulturarv. 

En stor del af dem står foran at skulle fornyes, og der er god grund til at skrive bøger om emnet, da mange ejere nok får brug for at finde vejledning og inspiration til projektet. Se evt. mere her om bevaring og fornyelse af parcelhuset.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar