onsdag den 18. september 2013

Klar til boligsalg?

Der er så småt ved at komme gang i boligsalget igen. Heldigvis - fordi så er der en masse boliger som skal gøres klar til salg. Flere og flere ser fordelen i at få hjælp til at tune boligen, så den præsenterer fra sin allerbedste side når der er boligfremvisning - og i forbindelse med fotografering til boligannoncer på nettet og i avisen.

Det kan betale sig, at få hjælp til at optimere og korrigere boligen for de skavanker der næsten altid er. For der er altid ting du ikke længere selv ser, men som for andre kan være med til at give et forkert eller rodet indtryk af boligen. 

Fokuser på det du selv faldt for da du købte boligen - og fremhæv de kvaliteter, der findes i boligen; et smukt lysindfald, et flot trapperum - nogle fine detaljer på badeværelset, et flot trægulv, terrassen eller hvad som helst, der er med til at løfte oplevelsen.
                                          
Vi bliver bombarderet med gode råd til at præsentere vores bolig optimalt, og alligevel er det utroligt, hvad man som køber kan blive præsenteret for. Førstehåndsindtrykket er afgørende, og samtidig er det vigtigt, at køber får en oplevelse af, netop din bolig er et godt sted at leve og bo. Så den gode stemning og mavefornemmelse er du med til at skabe, f.eks. ved at fjerne rod og andet der afslører en stresset hverdag.  

Køber er ikke interesseret i dine efterladenskaber fra morgenmaden, eller kaoset i bryggers og entre. Tilfør lidt tegn på liv og hygge i små doser, men nok til at det virker. Et fad med (friske) frugter, lidt (friske) blomster, rene håndklæder mm., væk med de ulækre viskestykker. Sørg generelt for, at der ved er rent, lyst, velduftende - og indbydende. Lad være med at overgøre det - det er stadig vigtigt, at køber kan se, at huset er beboet.

Jeg har været med til at klargøre mange hundreder boliger før salg, hvor jeg hver gang rådgiver sælger med lige præcis de ting der skal til, for at boligen står skarpest. Det er altid med enkle og effektive justeringer - til overkommelige priser - fordi jeg ved, at du har rigelig at se til i den periode. Der er mange penge at hente for en ganske lille investering.

Kontakt mig her og hør hvordan jeg kan hjælpe dig.  Fra 1500 kr. Se priser her. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar