Mit helle

Jeg elsker mit hjem. Der har været op og nedture, som i alle andre forhold, men efterhånden har jeg fundet ud af at de positive sider langt overskygger de negative. Selve lejligheden er ret ydmyg. Men den er min, og den er rammen om mit liv.

Vi har haft et forhold i 10 år - min lejlighed og jeg. Et on/off forhold fordi jeg i flere omgange valgte at flytte fra den. Kærligheden til en mand fik jeg mig til at flytte sammen med ham nogle år. Efterfølgende endnu et on/off forhold, denne gang til skønne Milano. Således havde jeg i nogle år to hjem. Det lyder temmelig kompliceret - og det var det.

På et tidspunkt overvejede jeg at give slip på min bolig i Dk - jeg forestillede mig ikke at komme tilbage, men tiderne var ugunstige med henblik på salg - og det ville koste mig en mindre formue. Så nu har vi altså fulgt hinanden i godt 10 år. I de perioder jeg har boet andre steder, har jeg haft den lejet ud til fremmede mennesker, som manglede tag over hovedet - hvilket har været en blandet fornøjelse.

For godt et år siden, stoppede forholdet til Milano, og jeg flyttede tilbage til min lejlighed. Jeg var på vej videre (et eller andet sted hen), men jeg havde ikke råd til at sælge den - så jeg blev, og følte mig stavnsbundet. Samtidig havde jeg brug for at stoppe op og finde ro og retning i mit liv - så det gjorde jeg. Det tog mig noget tid før jeg overgav mig - men det skete. Jeg begyndte at finde alle de kvaliteter mit hjem havde - og værdsætte dem. Hvad var det f.eks der gjorde at jeg forelskede mig i den første gang. Jeg investerede noget tid. og skabte den stemning som gjorde (og gør) mig godt. Og jeg har ikke fortrudt, For det handler jo om at elske det man har.

En ting er selve hjemmet - en anden er omgivelser og beliggenhed. Spørg bare en ejendomsmægler. Ca. 5 minutters gang fra min lejlighed har jeg denne fantastiske strand - det har en værdi og herlighed for mig, som slet ikke kan gøres op i penge. Det får mig til at føle mig meget privilegeret.