mandag den 16. september 2013

Bare Bo Sammen


Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et bæredygtigt samfund...
I kan være med. Vi leder efter inspiration fra jer, der allerede er i gang med omstillingen. Med jeres hjælp bygger vi her på voresomstilling.dk Danmarks største database for omstillingsprojekter. Vi beder omstillingsaktive i hele landet om at dele de projekter, der viser os vejen til et mere bæredygtigt samfund. Det er en fælles indsats, der skal til, og vi beder jer inspirere os andre til at komme i gang.
Jeg faldt over et af de spændende forslag, som kommer med et bud på en ny måde at bo sammen på.
Enlige mødre slår microhusholdninger sammen til ét levefællesskab og vinder både livsglæde, ressourcebesparelser og større økonomisk frihed. De slipper drømmen om kernefamilieliv i eget hus og erstatter den fluks med et levefællesskab med andre enlige mødre. Et eksperiment og pilotprojekt udi hvordan vi kan stortrives på meget færre m2 end vi troede var muligt, og hvordan vores hverdag kan blive både lettere, sjovere og grønnere hvis vi indgår i et levefællesskab.
Projektet hedder Bare Bo Sammen, og du kan læse meget mere om det ved at gå ind på deres hjemmeside via linket.

                                       

Jeg har selv for mange år siden haft en lignende tanke, og fandt andre kvinder som også var interesserede. Vores plan var at købe en gård og bygge den om, men økonomien satte desværre en stopper for projektet. Ideen her bygger på at der i samarbejde med kommunen skabes et alternativt boligtilbud til de enlige mødre og deres børn. Jeg håber inderligt at det sættes i værk. Her er et par af de åbenlyse fordele (frem for at bo alene): 

- En hverdag der simpelthen er lettere fordi vi er flere om at gøre tingene. Derfor bliver der flere kræfter til affaldssortering, affaldsminimering og kompostering. Til alt det vi gerne vil, men hvor kræfterne ofte ikke rækker som det er.
- At genoplive storfamilien, hvor vores børn kan vokse op med mange flere nære relationer end det moderne familieliv ellers byder på. Her og nu øges den daglige livskvalitet for børnene og på sigt den sociale kompetence.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar