Foto fra Hørsholm museum |
Forleden læste jeg en artikel i BOLIUS - som er et Boligejernes Videnscenter - en meget kort gennemgang af hvordan vi siden stenalderen har boet og indrettet os. Fra de første hytter 7000 f.Kr. til i dag, hvor f.eks. tællelampen og udviklingen af kloakering og elektricitet har været med til at præge vores måde at bo, leve og indrette os på. Læs hele artiklen på bolius.dk. Det som jeg hæfter mig ved, er det sidste afsnit der lyder således:
Foto fra Ide-huse |
Brug og smid væk-kulturen er på retur, og vores indretning går fra dyr luksus mod bæredygtige møbler. Kvinderne kræver deres eget værelse i boligen, og hjemmet bliver mere opdelt med private rum.
Jeg er helt enig i at vores indretningskultur er under forandring, og er på vej mod en bæredygtig tankegang. Det er både et ønske og en nødvendighed - som ikke stopper i 2030. Omkring kvindernes krav på deres eget værelse, tror jeg at der menes som modvægt til herreværelset, som der igen er (og har været) en del fokus på i de sidste år. Med hensyn til det sidste der nævnes omkring opdelingen, fornemmer jeg også at det er på vej ind igen. For meget åbenhed og transperens gennem de sidste årtier, har givet os et behov for at kunne trække os tilbage, og være alene i vores eget private rum og lukke omverdenen ude.
Det passer godt i tråd med fremtidsfosker Jesper Bo Jensen ph.d., som i et af sine foredrag om hvordan vi vil bo i fremtiden, gennemgår tidsånden, vores fokusområder og nye værdier, som bl.a. er:
Fornuft fremfor overflod. Fokus på natur, sundhed og sikkerhed. Samle os om det nære - være noget for hinanden. Fokus på hjemmet frem for boligen. Hjemmebag & egne grøntsager. Farvel til det hvide. Anti-mode og antimaterialisme. Organiske former og tilplantede haver. Boliger med sociale samværsformer og byggerier af genbrugsmaterialer.
Bemærk ligheden mellem det første og sidste foto.
Foto fra Økosamfundet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar