fredag den 13. september 2013

Kreative collager

En af de bedste måder jeg kan finde ind til min kreative kilde på, er ved at lave collager. Jeg laver dem gerne i A5 størrelse, det er en fin lille størrelse, som er lettere at håndtere og arbejde med. Det er både sjovt og overraskende hvad resultatet ender op med - men uanset hvad, så er det et udtryk for hvad du er optaget af lige nu. Måske sat sammen af en masse brudstykker, men samlet giver det alligevel et meget personligt og unikt billede.
Alle kan være med her. Det kræver ingen kunst-forståelse eller kreative kvalifikationer - kun en stak kulørte blade, lim, saks og et stykke pap. Derudover, skal du finde et par timer i kalenderen og dit åbne sind. Mens du bladrer gennem stakkene, skal du klippe alt det ud som fanger dig. Også selvom det ikke gir nogen mening. Der er dage hvor du er tiltrukket af en bestemt farve, og andre hvor det er stemninger du er optaget af. Derefter går du i gang med at lege - lad vær med at tænke, men prøv at byg op, og ser hvad der sker. Lad fantasien få frit spil, og du vil blive overrasket over hvad du skaber.
Jeg laver en om måneden - og hver collage fortæller sin helt egen historie. Hvis du har mod på det, så lad andre kigge på dem, og komme med deres fortolkninger. Hvis ikke, så bare gør for din egen fornøjelse. Det er op til dig om de skal bruges til dekoration eller som en slags dagbog - det vigtigste er, at du har en god oplevelse. Her er 3 - meget forskellige - eksempler af mine.  



2 kommentarer:

  1. Hvor er de bare fine - og hvor har du ret: "et par timer i kalenderen og et åbent sind". Synes virkelig, at din komposition er lækker!
    Kærlig hilsen Susanne

    SvarSlet
  2. Tak Susanne - jeg har så meget glæde af at lave dem:)

    SvarSlet