Engang i mellem skal der ikke så meget til at forny gamle ting. Det kræver heller ikke meget kreativitet, penge eller tid. Men derfor kan der sagtens komme et fint og unikt produkt ud af det. Til gængæld skal du i gemmerne og finde gamle træ-rammer i forskellige størrelser (med uinspirerende motiver) noget lim og en saks. Evt. en hobbykniv og et skærebræt - alt efter hvilken slags design du ønsker at lave. Limen skal helst være decoupage lim, der fungerer som både lim og lak. Den fås med enten mat eller blank effekt.
De to bageste rammer er købt billigt på et loppemarked, de var meget slidte og ubrugelige. Den ene blev slebet og malet hvid. Den anden blev designet med med avispapir (italiensk). Den ene af de små blev malet hvid og den anden blev designet med groft genbrugspapir. Den gyldne ramme skulle faktisk bare havet fjernet det kedelige motiv - og var flot nok til bare at indgå her på opstillingen.
Motiverne i rammerne er en slags collager, som jeg har lavet med udklip fra blade og magasiner. Indtil videre står de stadigvæk på mit store bord fungerer fint som udsmykning. Og som det altid er hos mig, så forandrer den sig hele tiden. Nye rammer kommer til, nogle skiftes ud - og jeg arbejder indimellem videre med collagerne.
Gå blot i gang med at re-designe dine egne rammer - og giv dem evt. et endnu mere personligt touch ved at lade dem danne ramme om en collage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar